Tallet er 77.
Så mange procent af amerikanerne hader deres job, viser en ny Gallup-undersøgelse. Det skriver den svenske netavis Dinapengar.se.
Og Patrick Lencioni, amerikansk foredragsholder og forfatter, der netop har skrevet bogen Tre tegn på et miserabelt job , peger på tre årsager til, at medarbejderne ikke trives på jobbet.
Den vigtigste er, at medarbejderne ikke kan se resulatet af deres arbejde, siger han.
- Forestil dig, at du spiller en fodboldkamp uden at kende stillingen, siger Patrick Lencioni til Dinapenga.se.
Medarbejderne føler desuden ofte alt for anonyme og samtidig tror de ikke, at deres arbejde har nogen betydning for andre.
- En lærer, som retter prøver, kan se, hvad han har lært sine elever. Alle ansatte har behov for sådan et system, siger Patrick Lencioni til den svenske avis.
Men han tilføjer, at medarbejderne også selv har et ansvar for at finde metoder til at måle resultatet af arbejdet.