Der er blevet forhandlet på højtryk i nytårsdagene i den jyske håndboldklub. Og det har foreløbig udmøntet sig i tre forlængede kontrakter.
De tre spillere, som nu er sikret en fremtid i klubben, er Bo Spellerberg, Boris Scnnuchel og Kasper Søndergaard. Det oplyser KIF på sin hjemmeside.
Bo Spellerberg har spillet i KIF siden 2002, og hans kontrakt er foreløbig blevet forlænget med tre år. Klubben har lavet en aftale om at forlænge aftalen med yderligere to år, så Spellerberg kommer formentlig til at slutte sin karriere i klubben.
Fløjspilleren Boris Schnuchel har spillet for KIF siden 1997, og er den mest vindende håndboldspiller i den danske liga nogensinde. Han har forlænget sin kontrakt med tre år, og nærmer sig kamprekorden i KIF på 450 kampe.
Kasper Søndergaard har foreløbig forlænget sin kontrakt indtil sommer 2011. På trods af flere udenlandske bud, har han altså valgt at blive i den danske liga.