Ethver forældrepars værste mareridt er blevet til virkelighed i Västerås i Sverige. Tre spædbørn har mistet livet, efter de blev smittet med en bakterie på sygehuset i byen.
Børnene var alle for tidligt fødte, og tre andre er også smittet med den resistente bakterie Klebsiella, der ikke er modtagelige over for antibiotika, skriver Expressen.
De tre andre for tidligt fødte børn, som har fået bakterien konstateret, er blevet flyttet fra sygehuset i Västerås til sygehuset i Uppsala.
"Denne type bakterie er på stærk fremmarch i hele verdenen. Den er en meget stor trussel mod det moderne sygehusvæsen. Især fordi den dræber personer med nedsat immunforsvar som for tidligt fødte børn og syge," siger Otto Cars, der er ekspert i antibiotikaresistens.
Han fortæller, at flere for tidligt fødte børn de senere år er død af bakterien, hvilket er meget foruroligende.