Tre skudt i Brøndby

Politiet har afspærret et område i Brøndby Strand, efter en skudepisode sidst på eftermiddagen.
Politiet er på pletten ved Kisumparken i Brøndby, hvor tre mand blev skudt sidst på eftermiddagen.
Politiet er på pletten ved Kisumparken i Brøndby, hvor tre mand blev skudt sidst på eftermiddagen. Foto: Colourbox

Tre mænd er blevet ramt af skud i Brøndby Strand.

De er alle kørt på hospitalet heraf to på Rigshospitalets Traumecenter, mens den tredje slap med en tur på skadestuen på Hvidovre Hospital, skriver ekstrabladet.dk.

"De var alle tre ved bevidsthed, da de blev kørt på hospitalet, men andet ved jeg ikke endnu. Vi kender heller ikke deres identitet," siger vagtchefen ved Vestegnens Politi Kim Svenningsen til ekstrabladet.dk.

Han kan derfor heller ikke sige noget om et muligt motiv til skuddene.

Skudepisoden fandt sted i nærheden af Kisumparken i Brøndby. Politiet har afspærret området og har ikke flere oplysninger om sagen nu.

Kilde: Ekstra Bladet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.