En lavine dræbte tirsdag to skiløbere og deres guide i De Franske Alper nær grænsen til Italien. Det oplyser lokale embedsmænd i området til AFP.
Lavinen ramte Albaron området, siger borgmesteren i den nærliggende by Bonneval-sur-Arc, Gabriel Blanc.
Skibyen Tignes, der ligger i Alperne omkring 10 kilometer fra grænsen til Italien, blev i marts rystet af en lavineulykke.
- Vi ved fra en pålidelig kilde, at der kun var tre ofre, siger Blanc.
Lavinen ramte skiløberne på en højderyg, hvor de befandt sig på klippegrund.
- De var på vej til col du Greffier, siger bogmesteren.
Ved et sneskred kan der måles hastigheder på over 300 kilometer i timen. Årsagerne til laviner kan være både vind, sol, rim og bjergets krumning.
/ritzau/AFP