Tre bryllupsgæster blev såret, da en bombe eller granat eksploderede i et sikh-tempel i byen Essen i det vestlige Tyskland.
Vinduerne blev blæst ud af bygningen, der blev tydeligt medtaget af eksplosionen. Vidner fortæller, at en maskeret mand kastede en form for bombe.
Politiet anholdt efterfølgende tre mænd i en bil tæt på gerningsstedet, men myndighederne vil ikke bruge ordet "terror" om attentatet, selv om politiet bekræfter, at en forbrydelse har fundet sted.