Tre mænd fra Vestsjælland er i dag blevet kendt skyldige i at sætte ild til et hus, hvor en familie lå og sov.
Brandattentatet var rettet mod husets ejer Nina Haburg og hendes familie i Korsør, og bag det stod Nina Haburgs ekskæreste og to af hans kammerater.
Et enigt nævningeting afgjorde i dag skyldsspørgsmålet ved retten.
De tre mænd havde alle nægtet sig skyldige.
Dommerne vil senere i dag afgøre, hvilken straf de tre mænd skal have. Anklageren mener, at ekskæresten skal have seks års fængsel.
De fire personer, som var i huset, slap alle fra attentatet uskadt.
Det var en flok unge mennesker på vej hjem fra byen, som fik vækket den sovende familie.
Kilde: TV2.