Tre unge mænd er anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter forbrydelse i Nykøbing Falster.
En pige er blevet fløjet til hospitalet med en lægehelikopter.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Den 17-årig pige er blevet såret under et overfald på et kollegium på Stubbekøbingvej i Nykøbing Falster natten til i dag.
Den 17-årige pige blev under overfaldet stukket ned med en kniv og er efterfølgende blevet fløjet til Rigshospitalets Traumecenter.
Politiet formoder, at der er tale om et drabsforsøg rettet mod pigen.
- Vi får en anmeldelse ved 00.45-tiden, at der er foregået noget derude. Da vi kommer frem, kan vi konstatere, at en 17-årig kvinde er blevet stukket i ryggen, og vi starter med det samme en større efterforskning, siger vicepolitiinspektør Rune Nilsson fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi ifølge mediet.
Efterfølgende har politiet anholdt tre unge mænd, to på 17 og en på 18 år.
To af dem er lokale, en er fra københavnsområdet.
Pigen blev efter ankomst til Rigshospitalet erklæret uden for livsfare.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at det endnu er for tidligt at sige noget om motivet til knivstikkeriet.