Hvis du på denne solrige søndag ser et par midtjyder der smiler usædvanligt bredt, så er det måske et par nybagte millionærer.
Den ene kan endog kalde sig syv-foldig millionær. Begge får de mange penge fra Danske Spils Lotto.
De syv millioner kroner blev udløst som førstepræmie, mens den anden midtjyde blev trukket ud i millionærgarantien.
På den jyske vestkyst går der også en esbjergenser rundt og smiler. Her fandt millionærgarantien ligeledes en vinder af en rund million kroner.