Brøndby har skuffet i starten af sæsonen med usikre præstationer i både Europa og den hjemlige liga, men nu går den københavnske vestegnsklub efter tre nye spillere.
Sporten.dk erfarer, at Niki Zimling fra Udinese, Ken Ilsø fra SønderjyskE og Martin Bernburg fra FC Nordsjælland er en brandvarm trio hos Brøndby.
Bernburg har klubben efter sigende allerede skrevet kontrakt med fra nytår, mens Zimling, der tidligere har været i klubben, skulle være på vej på en lejeaftale.
Udinese havde i første omgang meldt ud, at man ville af med ham, men det er ikke helt afgjort endnu.
Ken Ilsø har hele sommeren været rygtet på vej til Brøndby, men han er stadig en del af den SønderjyskE-trup, der overraskende sikrede sig en ny sæson i superligaen.
Før den nye sæson har Brøndby i forvejen hentet Mikael Nilsson, Paul Jatta og Jan Frederiksen.
Klubben har været igennem en turbulent tid, hvor den administrerende direktør Hermann Haraldsson blev fyret.