Tre børn mistede lørdag livet, da et tag på en sportshal i Sant Boi nær Barcelona kollapsede på grund af en orkan.
Desuden meldes flere børn såret. En lokal avis citerer en anonym embedsmand for, at 16 personer er såret, heraf to alvorligt. det vides ikke, hvor mange af dem der er børn.
En repræsentant fra regionens indenrigsministerium beretter ifølge AP om, at "mange børn" var fanget i den ødelagte hal.
Spanien og Frankrig oplever i øjeblikket et forfærdeligt uvejr med vindstød op mod 160 kilometer i timen.
Lørdag mistede en kvinde i Barcelona livet, da en mur styrtede sammen over hende. Desuden blev en politimand i Galicien dræbt, da et træ væltede ned over ham.