Tre FC Köln fans er blevet idømt tre års karantæne fra samtlige tyske stadions.
Det sker efter, at de kastede med ølkrus fyldt med tis i sidste uges kamp mellem Schalke 04 og FC Köln.
En fan skulle sågar have gjort stort i et ølkrus og kastet det efter Schalke-tilhængerne i frustration over sit holds spil.
Ståle Solbakkens trupper tabte kampen 5-1 og indtager sidstepladsen i Bundesligaen.
De tre fans er blevet afsløret ved hjælp af video-billeder og vidneudsagn og må altså de næste tre år nøjes med at følge deres hold via tv-skærmen.
"Vi har gjort det klart, at vi ikke tolererer og klart fordømmer en sådan adfærd," siger FC Kölns fanrepræsentant Rainer Mendel til klubbens hjemmeside.