Opdateret: Den lille dreng er fundet i god behold.
– Den 3 årige dreng er lige fundet af et vidne, han var gået ud af skoven. En stor tak til vidnet, der fandt drengen. Drengen er forenet med sine forældre igen, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.
Politiet i Sønderjylland bad tildligere på dagen om hjælp til at finde den treårige dreng, som var forsvundet i et skovområde ved Sommersted, hvor han var på udflugt med sin børnehave.
Det skriver politiet på Twitter.
Ved 11.30-tiden tirsdag havde drengen været væk i mere end en time, oplyser politiet, der havde indsat hundepatruljer i et forsøg på at finde barnet.