Den lækre unge skuespiller har gjort instruktøren irriteret med sine udtalelser om, at Transformers-filmen er ret forvirrende og ikke er udfordrende for skuespillerne.
"Jeg er med i filmen, og jeg læste manuskriptet, og jeg så filmen, og jeg vidste stadig ikke, hvad der foregik. Hvis du ikke har læst manuskriptet, og du ser filmen og forstår den, er du muligvis et geni. Dette er en film for genier," udtalte Fox ifølge Wall Street Journal.
Instruktøren Michael Bay giver igen.
"Sådan er Megan Fox. Hun siger nogle latterlige ting, fordi hun er 23 år, og hun har stadig meget at lære. Jeg er 100 procent uenig med hende. Nicolas Cage var ikke nogen kendt skuespiller, da jeg castede ham, og det var Ben Affleck heller ikke, før jeg castede ham i 'Armageddon'. Shia LaBeouf var ingen stor filmstjerne, før han lavede 'Transformers' - og derefter eksploderede hans popularitet. For slet ikke at tale om Will Smith og Martin Lawrence fra 'Bad Boys'," siger Bay, der også mener Fox skylder ham sin karriere.