Allerførst: ja, det kan sagtens lade sig gøre at cykle i Paris.

Men spol først lige tiden tilbage til sidste gang, du kørte på cykel gennem en by. Hiv fat i fornemmelsen af vinden i håret og sveden på panden. Luften i lungerne. Trafikken, duftene, lydene. Tænk på yndlingskrydset, hvor du altid sniger dig over for rødt, svinget, hvor bageren altid har åben dør, og pladsen med brosten, der rykker i styret.

Frustrerende og krævende, javist – men også altid fyldt med action og mættet på tempo.

Mens bilerne holder i kø

Hold billederne et øjeblik, og flyt dem så til Paris. Så har du opskriften på en perfekt alternativ storbyferie.

Sådan gør du: Lej en cykel hos monsieur Corbusier i Paris-Vélo og kør så op ad bakke et øjeblik til Place d’Italie. Her er der altid et virvar af mennesker, der alle skal i forskellige retninger, og bilerne sidder næsten altid fast i køer.

Det er derfor, du skal starte her.

Pladsen var en af de første, der fik cykelstier; de går hele vejen rundt og fortsætter ud af alle rundkørslens arme. Lækker asfalt i god afstand fra bilerne; du stryger lige igennem det hele.

Herfra går turen ned ad Boulevard de l’Hôpital, ned mod Seinen, ned mod boghandlerne, isvaflerne, pandekagerne, vaflerne, kirkerne og turisterne. Men du kommer susende på frihjul og får alle sanseindtrykkene med. Der er pis fra Gare d’Austerlitz, blomster fra Cour Saint Louis og Jardin des Plantes, stegt kylling fra brasserierne ved rue Monge.

Stejle Montmartre

Det hele kommer væltende ud på gaden og snor sig op ad cyklen og rammer dig i næsen. Heldigvis går det ned ad bakke, så du kan bare slappe af og nyde showet. Det er som at være hjemme, du er urørlig på cyklen og har et fantastisk stetoskop til at mærke byens puls.

Så kommer Seinen. Lang, doven og grøn, men heller ikke den er uden lugte. Den er stærk, kraftig og med krop. Som en god vin, du senere skal nyde på en lille beværtning.

Følg vejen rundt og kør over Pont d’Austerlitz til Place de la Bastille, hvor de unge drenge tester hinandens skateboard-evner. Har du talent for kunster på cykel, kan du udfordre dem, ellers kan du stille den et øjeblik og tage plads på en bænk.

Måske vil du allerede nu studse over, hvor let det egentlig er at cykle gennem storbyen. Paris har cykelstier langs flere af de brede boulevarder, og hvis du bare automatisk regner med, at de højresvingende bilister ikke ser dig, så går det helt fint.

Nåja, lidt skal du passe på: Alle tiders romantiske tilholdssted – Montmartre i det attende arrondissement – ligger altså på en vild bakke. Og vejene er stejle, rigtig stejle, så stejle at du måske har bidt mærke i det selv på gåben.

En løsning kan være at cykle rundt om den lille bakke, trække op på bagsiden, hvor du er fri for de værste horder af turister – og så ellers bare give slip på vej ned ad Rue Burq, rue Germain Pilon, fiskehandleren, restauranten, baren, bageren, og vupti: Avenue de Clichy og en håndfuld caféer til at slukke tørsten og oplade batterierne.