En usædvanlig dristig traktorfører tog afbrændingsforbuddet meget alvorligt, da hans traktor brød i brand.
Han kom kørende tæt på en knastør skov, da branden opstod, men i stedet for at rømme køretøjet fortsatte han sin kørsel i omkring en kilometer - med ild i køretøjet.
Det gjorde han for at komme væk fra skovstykket, så han i stedet kunne holde ind til siden ved en mark.
Det skriver Folkebladet Lemvig.
Manden kom ikke noget til, men traktoren udbrændte. Ilden var formentlig opstået ved en kortslutning i de elektriske systemer.
Traktorføreren foretog vovestykket på Ringkøbingvej ved Flynder syd for Lemvig.