En af landets største trailervirksomheder er for tredje gang på godt fem år vokset ud af sit domicil.
Det er Krone ScanBalt i Padborg, som denne gang udvider hovedkontoret på Kilen i grænsebyen med 420 kvadratmeter, så domicilet bliver på godt 1.400 kvadratmeter.
Dertil kommer opførelsen af en servicehal på 660 kvadratmeter, skriver Krone ScanBalt i en pressemeddelelse.
Projektet skal stå færdigt 1. august og løber op i godt 7,5 millioner kroner.
Det betyder samtidig, at afdelingerne Krone Fleet og Krone Used rykker ind i de nye lokaler, mens nyvognsafdelingen får mere plads i det hidtidige byggeri.
Udover mere plads til koncernens 70 ansatte i Danmark indrettes der også nye kantinefaciliteter, områder til chauffører, mødelokaler og et større reception- og lounge-område.
Samtidig råder Krone ScanBalt over 1.900 kvadratmeter lagerfaciliteter og et samlet udendørsareal på 78.000 kvadratmeter.
Organisationen i Padborg er en del af den tyske Krone-koncern. Den har ansvaret for salget af nye trailere til transportsektoren i Danmark, Estland, Litauen og Letland.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.