Der er brug for mere politi i gaderne og på vejene, hvis det skal lykkes politiet at stoppe flere vanvidsbilister.
Det siger Mogens Kjærgaard Møller, direktør i Rådet for Sikker Trafik.
På et år har politiet på landsplan beslaglagt i alt 996 køretøjer på grund af farlig kørsel. Det er sket som følge af en lovstramning, der trådte i kraft 31. marts sidste år.
Mogens Kjærgaard Møller vurderer, at antallet af personer, som kunne karakteriseres som vanvidsbilister, reelt er langt højere, end politikredsene har noteret. For det afhænger af, om politiet opdager dem.
- Vi ved jo alle sammen, hvor relativt begrænset politiets tilstedeværelse er derude. De her sager er jo ikke nogle, hvor man bliver anmeldt. Det er sager, hvor folk skal tages på hjul, siger han.
Der er tale om vanvidskørsel, hvis man overskrider hastighedsgrænsen med mere end 100 procent ved at køre over 100 kilometer i timen. For eksempel hvis man kører 130 kilometer i timen et sted, hvor man må køre 60 kilometer i timen.
Også spirituskørsel med en promille over 2,00 og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder stemples som vanvidskørsel.
Mogens Kjærgaard Møller vurderer, at lovstramningen har - og har haft - en forebyggende effekt, idet den stopper nogle i at køre farligt. Simpelthen fordi prisen for vanvidsbilisme er for høj.
- Vi ved fra vores undersøgelser, hvor meget det betyder, hvis der er klip forbundet med forseelser.
- På tilsvarende vis er jeg slet ikke i tvivl om, at det, at man kan få konfiskeret sin bil, utvivlsomt har stor betydning for den enkelte. Så det at det har en præventiv effekt, er jeg slet ikke i tvivl om, siger direktøren.
Mogens Kjærgaard Møller roser generelt politiet for at have fået mere fokus på området de senere år. Alligevel siger han, at der er brug for at bruge endnu flere kræfter på det.
- Langt de fleste kører pænt, men der er bare en hardcore gruppe, som er fuldstændig ligeglade med andre i forhold til trafikadfærd.
- De har altid været der, og den eneste måde, man kan nå dem på, er, at politiet griber fat i dem. Jeg har ingen forestilling om, at vi kan nå dem med vores kampagner. De er uden for terapeutisk rækkevidde, siger han og tilføjer:
- Jeg ved for eksempel, at Nordjyllands Politi har arbejdet målrettet med at afdække, på hvilke strækninger man har kunnet konstatere vanvidskørsel.
- Ved at sætte ind på bestemte tidspunkter og bestemte strækninger har man virkelig haft succes med at gribe ind over for nogle, som har et trafikmønster, der er uacceptabelt, siger direktøren.
/ritzau/