Hold dig langt væk fra Jagtvej og Nørrebrogade i begge ender, når du skal på vej hjem fra skole eller arbejde i eftermiddag.
Sådan lyder meldingen fra Vejdirektoratet.
Du risikerer nemlig at blive fanget i en fælde med autonome og politi, hvor du hverken kan komme frem eller tilbage som følge af rydningen af Ungdomshuset i morges.
Ellers skulle det, ifølge Vejdirektoratet, være muligt at komme rundt på de resterende steder i København i eftermiddag som normalt.
Dog skal man være opmærksom på, at buslinierne 3A, 5A, 350 S, 12, 66, 69 og 18 er omlagt.