Det var ellers meningen, at spanieren, der netop opnåede en tredjeplads i Spanien Rundt, skulle være med i Giro di Lombardia og de løb, der leder op til sæsonafslutningen.
Men Team CSC-kaptajnen håber, at han slipper.
"Jeg må indrømme, at jeg håber ikke, det er nødvendigt, jeg kører de løb, men på den anden side vil jeg gerne afslutte sæsonen med det hold, som har betydet så meget for mig. Uanset hvad der sker i fremtiden, så er alle de holdkammerater hos mig i mit hjerte fremover også," siger Sastrre til Team CSC Saxo Banks hjemmeside.
Sastre har tidligere udtalt, at han føler sig psykisk udmattet efter Vueltaen og ikke mindst de verbale konfrontationer mellem ham og holdejer Bjarne Riis.
Den 33-årige Tour de France-vinder, der har kørt syv sæsoner for Riis, har ifølge den spanske avis El Pais beskyldt Riis for at splitte holdet under Vuelta a Espana og for ikke at have bakket ham ordentligt op.
Carlos Sastre skifter efter denne sæson til Cervelo.
-Newspaq