Jeg har læst, at TDC mister kunder – det forstår jeg godt, for de mister også mig som kunde.
Jeg fik bredbånd for omkring seks måneder siden, og det har jeg været glad for. Lige til jeg en dag ikke kunne komme på nogen sider på internettet. TDC sagde, at det var min computer, det var galt med.
Min computer har været til reparation og de har testet mit net med en helt ny – det hjælper ikke.Nu er min telefon også ude af drift, og jeg har stadig bøvl med computeren. TDC vil ikke høre på mig, jeg får den ene supporter efter den anden, der mener, det er min computer. Men den virker alle andre steder. Efter 10 dages bøvl er det stadig ikke lavet, og jeg har mistet tålmodigheden. Jeg har prøvet at finde TDC s klagemail. Den side kan jeg ikke komme på.