Brasiliens landstræner, Luiz Felipe Scolari, lovpriser sit offensive supertalent Neymar, som lørdag aften scorede for tredje kamp i træk i Confederations Cup og blev kåret som "man of the match".
Den lille, formstærke kometangriber var dermed med til at sende VM-værterne videre til turneringens semifinaler som vindere af gruppe A efter 4-2-sejren over de italienske viceeuropamestre.
- Han er en helt for alle brasilianere og alle, som elsker fodbold, siger Scolari om 21-årige Neymar, som i den kommende sæson tørner ud for FC Barcelona.
- Han viste nogle virkeligt gode træk. Folk, som har den genialitet, kan gøre en forskel, tilføjer træneren.
Confederations Cup, der også kaldes mini-VM, betragtes af mange som en slags generalprøve forud for verdensmesterskaberne i Brasilien om et år.
- Vi er endnu ikke klar til det, som vi vil møde til VM, men vi er klar til semifinalen (i Confederations Cup, red.), siger Scolari og roser sit mandskab:
- Vi har god kvalitet, og vores taktiske spil er ret godt etableret.
I lørdagens kamp mod italienerne bragte Neymar værterne foran 2-1. Det skete 10 minutter inde i anden halvleg, da han sendte et frispark forbi en hjælpeløs Buffon i det italienske mål.
Neymar, som har skrevet under på en femårig kontrakt med FC Barcelona, har kostet den catalanske storklub 432 millioner kroner.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.