I en afstemning, der offentliggøres i morgen i Tips-Bladet, vinder Djiby Fall foran Brøndbys Michael Krohn-Dehli.
Marc Nygaard fra Randers og César Santin fra FC København er på de næste pladser.
Djiby Fall glæder sig over kåringen i halvsæsonen. Han fik 44 ud af 55 mulige point af trænerne. Michael Krohn-Dehli fik 40 point.
"Der er sket en masse gode ting for mig i denne sæson med andre kåringer, og denne kåring er endnu en god ting for mig. Det varmer at blive kåret til efterårets profil af Superligaens trænere, fordi det er de mennesker, der vurderer min indsats hver uge, som har afgivet stemmerne," siger han til Tips-Bladet.