Flertallet af sportsdirektørerne blandt holdene i årets Tour de France, heriblandt Bjarne Riis, får nu deres vilje. Den Internationale Cykelunion, UCI har nemlig besluttet, at droppe planerne om at gennemføre 13. etape uden radiokommunikation, skriver sporten.dk.
Arrangøren ASO havde eller indført radioforbud på udvalgte etaper, hvoraf den 10. blev gennemført. Samme forbud skulle gælde i etapen på fredag, men nu er eksperimentet altså aflyst.
Målet med eksperimentet var at skabe et mere dynamisk løb.
Arrangørerne håbede på, at rytterne ville køre mere spontant og aggressivt og dermed gøre løbet mere uforudsigeligt.
Men allerede inden gennemførelsen afleverede 14 hold en fælles protestskrivelse til arrangørerne. De frygtede, at det ville munde ud i kaos og være til fare for både ryttere og tilskuere.
Efter 10. etape langede Astana-direktør Johan Bruyneel voldsomt ud efter forsøget og kaldte det "en stor fiasko".