Francesco Totti, Totti, der stoppede på det italienske landshold efter VM i 2006, er klar til et overraskende comeback.
Det siger den 33-årige Roma-angriber til den italienske avis, La Repubblicca.
"Jeg træffer afgørelsen i april. Hvis Marcello Lippi [landstræneren, red] ringer mig op, jeg er fit, og hvis holdet ønsker mig, så er jeg klar," siger Totti.
Landstræner Lippi har længe opfordret Totti til at vende tilbage, men han har aldrig garanteret ham en plads på holdet.
Skader har drillet Totti de senere år, men i denne sæson har han endelig fundet formen og er ind til videre noteret for ni scoringer for Roma.
Også Luca Toni, der nu bliver holdkammerat med Totti i Roma, er kandidat til at vende tilbage til de azurblå forud for VM i Sydafrika til sommer.