Næsten samtlige favoritter til den samlede sejr i årets Tour de France var i problemer på dagens etape, der blev langt mere dramatisk end ventet. Både Andreas Klöden, Sastre, Valverde og Vinokourov var i problemer, med Vinokourov som den helt store taber. Hans hold, de frygtede Astana-ryttere, svigtede fatalt ved deres første store prøve.
Mod slutningen af dagens etape styrtede Vinokourov, men ikke engang seks holdkammerater kunne føre ham tilbage til feltet. Faktisk måtte samtlige seks slippe i det vilde forfølgelsesløb på feltet og efterlade Alexandre Vinokourov alene og forslået velvidende at udfaldet af de følgende minutter, meget vel kunne betyde et endeligt og alt for tidligt nederlag i årets Tour de France.
I mens pressede blandt andre manden i gult, CSC s Fabian Cancellara, farten i vejret i front af feltet.
På de sidste kilometer var det tydeligt, at ikke engang Vinokourovs voldsomme vilje til at eliminere tidstabet ville bringe ham op til feltet inden målstregen. Og da Filippo Pozzato fra Liqugas kørte først over stregen i en vild sprint mod resten af feltet, tikkede sekunderne nøgternt videre.
Først 1.20 sekunder efter sine værste konkurrenter til Tour-tronen kunne Vinokourov presse sin cykel det sidste stykke over stregen.
Tidstabet er i sig selv katastrofalt så tidligt i løbet, men det betyder også, at Alexander Vinokourov står meget svagt i den interne magtkamp mod Andreas Klöden på Astana-holdet om at være rytteren, man satser på til samlet sejr.
CSC s Fabian Cancellara er fortsat i gult.
5. etape
182,5 kilometer fra Chablis
til Autun
Dagens resultat:
1. Pozzato 4:39:01
2.
Freire
3.
Bennati
4. Kirchen
5.
Zabel
6.
Hincapie
7.
Moreni
8.
Schumacher
9.
Tankink
10.
J. Pineau
Samlede stilling:
1. Fabian Cancellara 24:28:56
2. Andreas Klöden + 33"
3. Pozzato + 35"
4. David Millar + 41"
5. George Hincapie + 43"
6. Vladimir Gusev + 45"
7. Vladimir Karpets + 46"
8. Mikel Astarloza + 49"
9. Thomas Dekker + 51"
10. B. Vaugrenard + 52"
Fredagens 6. etape er en forholdsvis flad etape på 199,5 kilometer fra Semur-en-Auxois til Bourg-en-Bresse. Etapen er sidste sprinter-etape inden det lørdag går løs i Alperne. På etapen er to kategori 4-stigninger efter henholdsvis 55 og 138 kilometer, samt tre indlagte spurter.