Danske lærere har ikke tiltro til, at tosprogede forældre hverken kan eller vil hjælpe deres børn med lektier.

Det betyder, at børnene får langt ringere muligheder for at lære noget end deres danske klassekammerater. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse om samarbejdet mellem lærere og tosprogede forældre i danske skoler.

»Forældrene er dybt frustrerede. De føler, at lærerne ikke inddrager dem. Og det er så afgørende for børnenes mulighed for at lære noget, at de rent faktisk inddrages,« siger konsulent i forældreorganisationen Skole og Samfund Solveig Gaarsmand, der har været med til at lave undersøgelsen.

Den bygger på en lang række spørgeskemaer og interview med lærere og tosprogede forældre landet over.

Det overraskede heller ikke hende, at den nye PISA-rapport forleden slog fast, at Danmark er det næstdårligste land til at lære elever med indvandrerbaggrund noget i skolen.

»Der er alt for få forventninger til tosprogede børn i Danmark,« siger hun.

Taler forbi hinanden

Skole og Samfunds undersøgelse er en del af et større europæisk projekt Good Intercultural Dialogue in Schools , hvor formålet er at sætte fokus på, hvordan samarbejdet mellem forældre og skole kan styrkes.

Den danske del af undersøgelsen viser et stort behov for, at lærere og forældre bliver bedre til at tale med hinanden. I dag taler de alt for tit forbi hinanden.

Mange af lærerne fortæller, at de oplever, at forældrene ikke kan eller vil hjælpe til.

»Man kan ikke bare gå ud fra, at forældrene kan hjælpe med lektierne,« siger en.

Omvendt giver forældrene udtryk for, at de meget gerne vil læse lektier med deres børn.

»I virkeligheden ønsker forældrene, at deres børn fuldstændig ligesom deres danske kammerater får lektier for. Det ved lærerne bare ikke, fordi de ikke spørger,« siger Solveig Gaarsmand, der mener, at den manglende dialog kan få fatale konsekvenser.

»Der en stor risiko for, at vi taber en hel generation af tosprogede børn på gulvet. Det er rigtigt dyrt for samfundet, og det er rigtig dyrt i livskvalitet for de børn, som ikke får en chance for at blive integreret i samfundet og få en plads på arbejdsmarkedet,« siger hun.