Der går ofte to et havlt år, før danske regioner kan tilbyde en stærkt traumatiseret flygtning at komme i behandling for de traumer, han eller hun har fået af krig og tortur. Det skriver Jyllands-Posten.
Under den lange ventetide får flygtningen det værre og det går også ud over de pårørende. Samtidig bliver behandlingen mere krævende, jo længere et torturoffer går med sine traumer. Det fortæller Nana Hostrup Mørch, der arbejder på Dansk Flygtningehjælps projekt Mellem Broerne i Ringsted.
Årsagen til ventetiden er mangel på psykiatere. Ifølge Bent Normann Olsen, der er formand for regionernes social- og psykiatriudvalg og næstformand i Region Sjælland, vil problemet vokse, fordi gennemsnitsalderen blandt psykiatere er meget høj. Derfor forsøger Danske Regioner i øjeblikket at få flere lægestuderende til at vælge psykiatrivejen.
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at ventetiden for torturofre er for lang, men siger, at det handler om tålmodighed og langsigtede løsninger .