Det er stadig et mysterium for en 43-årig tysker, hvorfor han for tre år siden blev kidnappet af CIA og ført til Afghanistan og et månedlangt torturhelvede.
Derfor kræver han en undskyldning og en forklaring på, hvorfor han blev anholdt.
»Jeg vil vide, hvorfor det blev gjort mod mig. Jeg vil gerne have en forklaring og en undskyldning,« siger tyske Khaled el-Masri, der oprindelig stammer fra Libanon, skriver Reuters.
Han er tilsyneladende blev spist af med en forklaring om, at han blev forvekslet med en anden. Men den køber el-Masri ikke.
»Påstanden om, at det handlede om forbyttede identiteter, er fuldstændig absurd. De anklagede mig ikke engang for noget,« sagde han på en pressekonference ifølge Reuters.
Sagen om el-Masri skærpede opmærksomheden på USA?s formodede hemmelige fængsler og fangetransporter, og den libanesiske tysker har sagsøgt CIA-direktøren George Tenet og en række andre CIA-medarbejdere. I alt kræver el-Masri mindst 425.000 kroner i erstatning. Og nu altså også en undskyldning.