Torsdag nåede afgående nationalbankdirektør Nils Bernstein som en af sine formentlig allersidste embedsgerninger at hæve den danske rente fra sit rekordlave niveau, og det smittede af på den danske obligationer.
Nationalbanken meddelte klokken 16, at den hæver renten på indskudsbeviser til -0,10 pct. fra -0,2 pct. og udlånsrenten til 0,3 pct. fra 0,2 pct., mens foliorenten og diskontoen fastholdes på 0,0 pct.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lå på det tidspunkt på 1,62 pct., men nåede i den sidste times handel at stige til 1,64 pct.
I Nordea advarede senioranalytiker Jan Størup Nielsen mod at se dagens renteforhøjelse som et tegn på, at Danmarks status som sikker havn på de finansielle markeder, er blevet svækket
- Det er derimod investorernes mindre efterspørgsel efter sikre havne, som har drevet kronen svagere. Derfor skal dagens danske renteforhøjelse også ses som et sundhedstegn, da det er et tegn på, at investorerne igen tør bevæge sig ud af den sikre danske havn, skrev han i en kommentar.
Det var ellers mest rentefald, der prægede de danske obligationer i tiden op til renteforhøjelsen, som flere økonomer havde spået var i vente efter de seneste måneders svækkelse af kronen over for euroen.
Fra USA kom den ugentlige opgørelse over nytilmeldte ledige. Den var en positivt overraskelse, idet der var 330.000 nytilmeldte ledige i USA i sidste uge, hvilket var færre end ventet.
Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne ventet 355.000 nye ledige.
/ritzau/FINANS
Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.