Der er tale om intet mindre end en dræbertornado, der i disse dage hærger de sydlige stater i USA. Indtil videre er otte mennesker meldt omkomne.
Heriblandt har en mor og hendes blot ni måneder gamle baby mistet livet i de brutale storme i staten Tennessee, skriver BBC.
Samtidig er der opstået brande, som spredes meget hurtigt på grund af de voldsomme vinde. Brandene har kostet tre mennesker livet i Texas.
De voldsomme naturfænomener har samtidig fået staten Oklahoma til at erklære undtagelsestilstand i 31 amter, hvor over 100 hjem er blevet ødelagt og 34 mennesker meldes kvæstet.
Vindende er på niveau med en såkaldt 'kategori 1 orkan' og skaber massive problemer for brandfolket, fordi kraftige vindstød er med til at sprede ilden.
"Vinden er det største problem, fordi vi ikke kan komme foran brandene," siger brandmanden Jerry Lojka.
Talsmanden for Oklahomas politi, Brandon Clabes, beskriver de smadrede områder som en "krigszone".