Da skuespilleren Tori Spelling for nylig dukkede op til bogreceptionen for sin nye bog 'Mommywood' var hun så tynd, at det straks satte nye rygter i gang om anoreksi.
Men selvom Tori godt er klar over, at hun er meget tynd, affejer hun fortsat al snak om spiseforstyrrelser.
"Oh my God, jeg er ikke anorektisk! Jeg er klar over, at jeg ser tynd ud på billeder. Det har jeg forstået," siger skuespilleren til People.com.
Den tidligere Beverly Hills-stjerne har tabt omkring 20 kilo, siden hun fødte datteren Stella sidste år og siger, at hun bestemt ikke vil tabe sig yderligere.
"Men folk har ikke set mig 'ikke-gravid' i to et halvt år," siger Spelling, som samtidig forsikrer om, at hun spiser sundt.
Dog indrømmer hun, at hun ind i mellem ikke har tid til at spise og ofte bare spiser det, hendes børn levner.