Pernille Aalunds 43.000 følgere får søndag forfatteren at se på en helt anden måde, end de er vant til. På sit nyeste billede står den 60-årige Pernille Aalund kun iført bikinitrusser på en badebro.
Billedet er ledsaget af en lang og reflekterende tekst fra den spirituelle forfatter, hvis budskab blandt andet er, at man skal turde være sig selv.
Ifølge Pernille Aalund kan man nemt komme til at bruge første halvdel af sit liv på lære at være som andre. Den sidste halvdel af sit liv, skal man lære at være sig.
- Man kan ikke være andre end sig selv. Hvis man forsøger noget andet, vil man fejle eller lide eller tiltrække mennesker og ting, man sket ikke har brug for, men som optræder fordi de ubevist bliver inviteret indenfor, skriver Pernille Aalund.
Hun har en fortid både som tv-vært og direktør i medieverdenen. De seneste år, har hun koncentreret sig om sit forfatterskab.
Pernille Aalund slutter opslaget af med ord som frihed og modig.