Verden står over for akut mangel på olie på lang sigt. Det siger Igor Setjin, som er topchef i den russiske oliegigant Rosneft, lørdag.
Det skyldes for lidt investering i sektoren, hvor man har fokus på alternativ energi, mens efterspørgslen på olie tager stadigt mere til.
- Den langsigtede stabilitet i olieforsyningen er i fare på grund af underinvestering, siger Setjin.
En af grundene til, at der ifølge oliechefen ikke bliver investeret nok, er, at energiselskaberne bruger for mange penge på at købe egne aktier tilbage og udbetale udbytter til aktionærerne.
Formentlig vil manglen på olie kunne mærkes i andet halvår i år, tilføjer han.
Rusland, som er stærkt afhængigt af indtægter fra salg af olie og gas, har lovet at reducere udslip af drivhusgasser. Men det er langt bagefter mange andre lande i udviklingen af nye energikilder som sol, vind og brint.
Det har fået regeringen til at indføre lempeligere skatteforhold og statsstøtte til selskaber, der bidrager til den grønne omstilling.
Men det vil ifølge Setjin lægge pres på de statslige budgetter og føre til, at alternativ energi bliver dyr.
Rosneft er verdens næststørste olieproducerende selskab efter Saudi Aramco. Det producerer over fire millioner tønder olie dagligt.
Setjin er en af præsident Vladimir Putins nære allierede.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.