Topdesigner: Prinsessen er ordinær

Den engelske topdesigner Vivienne Westwood langer ud efter Kate Middletons tøjstil og makeup.
Man kan ikke anklage Vivienne Westwood for at være 'almindelig'. Hun, derimod, er ikke bange for at kalde Englands kommende dronning 'ordinær'.
Man kan ikke anklage Vivienne Westwood for at være 'almindelig'. Hun, derimod, er ikke bange for at kalde Englands kommende dronning 'ordinær'. Foto: Polfoto, (AP Photo/Matt Sayles) / POLFOTO

Det kan godt være, at hun er Prins Williams brud og Englands kommende dronning, men hun er ikke automatisk et mode-forbillede.

Modebladet Vanity Fair kårede i år Kate Middleton som verdens tredjebedst klædte kvinde, men det imponerer ikke en af Englands mest indflydelsesrige designere.

Vivienne 'Dronningen af punk' Westwood langer i et interview ud efter den engelske kronprinsesses tøjstil og makeup.

"Lad mig sige det på denne måde. Det lader til, at hendes image er 'den ordinære kvinde.' Og jeg synes, hun skulle være en ekstraordinær kvinde," lyder det fra modeikonet.

Westwood er heller ikke imponeret over Kate Middletons makeup.

"Hun har et problem med øjen-makeup! Den skarpe linje omkring hendes øjne får hende til at se hård ud," kritiserer topdesigneren ifølge telegraph.co.uk

Forhåbentlig tager hverken Kate Middleton eller hendes udvalgte designere kritikken alt for nært, for prinsessen viste sig for nylig i en kjole af danske Malene Birger.

Kilde: telegraph.co.uk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.