Det er bedre at være topchef i Topdanmark end at være Joachim von And i Andeby.
Ledelsen i forsikrings- og pensionsselskabet kunne i dag indløse i alt 68 millioner i aktieoptioner, skriver Berlingske Tidende.
Gevinsten kommer efter, at Topdanmarks aktier er steget voldsomt i værdi.
En aktieophånd giver ret til at købe en aktie til en på forhånd fastsat pris. Ledelsen købte aktieoptionerne til kurs 317 og kunne i dag sælge dem for samlet 1.062 kroner.
Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen fik 28,2 millioner kroner før skat, mens adm. direktør Poul Almlund hævede 13,4 millioner. Koncerndirektør Christian Sagild får 12,5 millioner kroner, og koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen får 6,4 millioner kroner.