Helsingør Dagblad har interviewet tre ud af fire af de besætningsmedlemmer, der reddede Peter Madsen, også kendt som Raket-Madsen, op af vandet, da hans ubåd Nautilus sank sidste fredag.
Med på ubåden var den kvindelige svenske journalist Kim Wall. Hun har været forsvundet siden ubåden sank.
Nu sidder Peter Madsen varetægtsfængslet for "uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder."
Her følger redningsmændenes historie om, hvordan de oplevede dagen:
Dagen der blev vendt op og ned
Planen er en dagslang fiske- og dykkertur, og vi mødes i båden om morgenen. Den helt store frokostkurv er pakket, og forventningerne er tårnhøje til en dag i godt vejr på vandet.
Snakken om ubåds-dramaet går lystigt blandt de først ankommende, for nyhederne har været fyldt af historien om den forsvundne Peter Madsen - også kendt som Raket-Madsen - og den kvindelige svenske journalist hele morgenen.
Da sidste mand ankommer 45 minutter for sent efter en lang jagt på brunsviger, lægger vi havnen i Sundby bag os, og morgenmaden bliver indtaget, mens kursen er sat mod Stevns.
Turen voldsomt forkortet
Så lang bliver turen desværre ikke. Da båden skærer gennem vandet i Køge Bugt, råber John pludselig.
- Må jeg lige få den kikkert, jeg tror sgu det er ubåden, der er derinde.
Og ved nærmere eftersyn, er der ingen tvivl. Ganske tæt på land sejler en ubåd.
John vil ringe til politiet, men Per mener ikke, at der er grund til det. Så tæt på land, må den være observeret af andre, siger han. John ringer alligevel, og politiet fortæller, at ubåden fortsat er savnet, og at telefonen ikke må lægges på, hvorefter der stilles direkte om til redningstjenesten.
Kort efter ser vi helikopteren over Køge Bugt, og via telefonen skal vi hjælpe den med at finde frem til ubåden. Der går noget tid før, at de får visuel kontakt, og på det tidspunkt er vores båd ret tæt på ubåden, og vi beslutter at lægge os tæt på den.
Der er vel fire meter mellem de to både, da Peter Madsen kommer op i ubådens tårn.
Er du okay, råber John.
Han virker rolig og siger:
- Ja, men er I ikke venlige at blive liggende, for jeg skal lige ned og prøve at fikse noget. Det kan godt være lidt farligt, og så forsvinder han.
Der går ikke mere end et minut, før ubådskaptajnen er tilbage i tårnet. "Nu skal i komme tættere på", siger han, trækker sin hånd henover halsen, som vi tolker som om, at forsøget på at fikse båden er mislykkedes, og så begynder ubåden at synke.
Og det går stærkt.
Vi aner ikke, hvad der forgår, og der går ikke et halvt minut, før båden er væk. Først da hele ubåden er under vand, sætter Peter Madsen af fra ubådstårnet og ligger nu i vandet.
Så skal det gå stærkt. Der smides et reb ud i vandet, og efter et par forsøg lykkes det Peter Madsen at få fat. Han kravler derefter hen langs båden, og fra badebroen på agterstavnen, hiver John manden op i båden.
Vi får ham sat ned, spørger om han er okay, og om der er flere personer ombord på ubåden. Det siger han, at der ikke er, og vi sætter kursen mod land.
Peter Madsen har ikke redningsvest på, og hans kedeldragt er fuld af vand, så da støvlerne kommer af, vælter der flere liter ud.
Ventilen virkede ikke
På vejen ind fortæller Peter Madsen, at han havde forsøgt at reparere ventilen til ballasttanken, da han gik ned i båden igen, men et håndtag var gået i stykker, og det havde været fatalt for ubåden.
Han virker en smule rystet, men er alligevel klar i hovedet.
På det tidspunkt er alvoren ikke gået op for os, vi har lige set en ubåd synke, og vi sidder med Raket-Madsen i vores båd.
Over telefonen beder politiet om oplysninger om, hvorvidt der er andre om bord på ubåden, og Peter Madsen svarer kort "jeg var alene om bord".
Der bliver også spurgt til den savnede svenske journalist, Kim Wall, der var med på båden, da den sejlede ud af København aftenen før, og Peter Madsen svarer "hun blev sat af klokken 22.30 i aftes på Refshaleøen".
Vil ind i sig selv
Raket-Madsen afviser at få tørt tøj, tæpper eller at foretage telefonopkald.
- Hvis det er okay med jer, så vil jeg gerne lige have lov at gå ind i mig selv et øjeblik, siger han.
Da vi nærmer os havnen i Dragør, kommer helikopteren helt ned i bådens højde, og med umisforståelige fagter bliver det klart, at vi skal sejle ind i Dragør.
Helikopteren lander lige ved siden af havnen, og da de fire kolleger sejler ind, kommer en båd med TV 2-journalister og lægger sig på tværs i indløbet. Der er efterhånden liv på kajen med nysgerrige tilstedeværende og journalister.
Det lykkes at komme udenom den obstruerende båd, og Peter Madsen bliver sat af, og han begynder at gå væk fra helikopteren, da han kommer i land, men bliver indhentet af folk fra helikopteren.
Bruger timer på at undslippe journalister
Inden vi sejler væk fra de mange journalister, som vi ikke ønsker at tale med, ankommer politiet.
Derfra bruger vi timer på at komme væk fra journalister. Vi sejler til en anden havn i København, hvor der nærmest samtidig med os ankommer en bil med reportere fra en TV-station.
Det gider vi ikke have noget med at gøre, og vi beslutter at indtage vores frokost på Trekroner.
Da nyheden om, at Raket-Madsen sigtes for drab lander i medierne, er det slut. Vi vil hjem.
Den dag blev bestemt ikke, som vi havde forventet.
Oplevelsen af, at folk er fuldstændig ublu og ufølsomme i denne situation, er ret massiv.
Derfor fortæller vi historien nu
Et nej bliver ikke taget for gode varer, og det er som om, at journalisterne mener, at man har pligt til at udtale sig. Vi valgte, at vi i hvert fald ville tale med politiet før nogen andre, og derfor har vi ikke fortalt historien offentligt før nu.
Sank Peter Madsen båden med vilje?
Det kan vi ikke svare på, for vi ved ingenting om ubåde, så det vil være gisninger. Da vi ankom til båden, var den ikke ved at synke, og den kunne sejle med en okay fart.
Personerne på "redningsbåden" bliver i øjeblikket forhørt af politiet i forbindelse med opklaringsarbejdet.
Artiklen er skrevet efter samtale med tre af de fire besætningsmedlemmer på den båd, der hev Peter Madsen op af vandet.