Seks milliarder. Så meget vil det offentlige kunne spare, hvis løngabet siden 2008 mellem den offentlige og den private sektor blev lukket, sagde innovationsminister Sophie Løhde (V) i december.
Det har sidenhen givet anledning til en skyttegravskrig om det såkaldte løngab, og flere har forholdt sig kritisk til de tal, ministeren læner sig op ad. Blandt andet manede rigsstatistiker Jørgen Elmeskov til forsigtighed i en pressemeddelelse samme dag, da lønudviklingen ikke afspejler, hvis der samlet set er kommet en større andel af højtuddannede medarbejdere på en arbejdsplads, skrev han. Den udvikling vil nemlig vise sig som en lønstigning, selv om alle andre lønninger er uændrede.
Nu viser det sig imidlertid, at hvis der i udregningen af lønudviklingen tages højde for netop sammensætningen af medarbejdere, vil løngabet være 1,4 milliarder kroner større.
Det vil med andre ord sige, at innovationsministerens omtalte løngab på mere end 6 milliarder stiger til knap 8 milliarder. Det viser en rapport, som tænketanken Kraka har udarbejdet, som dermed punkterer forestillingen om, at en stor tilgang af djøf'ere i det offentlige skulle skabe et falsk billede af høje lønstigninger.
Det skriver Politiken lørdag.
- Jeg havde forventet, at det ville være den anden vej rundt. Det tales meget om, at der i den offentlige sektor populært sagt bliver ansat flere kolde hænder på bekostning af de varme, siger Niels Storm Knigge, der er økonom i Kraka, til Politiken.
Moderniseringsstyrelsen har dermed undervurderet de faktiske lønstigninger for den enkelte medarbejder i den offentlige sektor.
- De almindelige lønindeks tager ikke højde for, at lønudviklingen kan være drevet af personalesammensætningen. Har man eksempelvis haft en større stigning i uddannelsesniveau, jobfunktioner og anciennitet, kan det trække lønudviklingen op, uden at timelønnen for den enkelte er vokset, siger Niels Storm Knigge til Politiken.