Mad uden svinekød i kantinen, en bøn i fitnesslokalet og fri til en muslimsk højtid som ramadanen.
Mens debatten om, hvorvidt muslimske buschauffører må køre i bus under ramadanen, har skabt overskrifter verden over, er religion en helt naturlig del af hverdagen på danske arbejdspladser.
Jyllands-Posten har spurgt en række store offentlige og private virksomheder om deres møde med religiøse medarbejdere, og flertallet fortæller, at de i et eller andet omfang imødekommer religiøse behov. Det kan være alt fra bøn i pauserne, lokaler, der kan bedes i, kalot og tørklæde samt friønsker ved muslimske højtider. Andre virksomheder oplyser, at de ikke oplever en efterspørgsel efter religiøse hensyn.
Lars Larsen, partner i LG Insight, der rådgiver danske virksomheder om bl.a. integration, har undersøgt emnet og kalder religion "uproblematisk på virksomhedsniveau".
- Langt de fleste virksomheder tager individuelle hensyn og strækker sig langt, uanset hvad der er årsag til spisevaner og behov for fridage, siger han til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten har også talt med en virksomhed, der forbød ansatte at bede på arbejdspladsen. Det gav ikke klager internt, men virksomheden vil ikke stå frem, fordi den frygter, at nogle ansatte vil få problemer med deres religiøse bagland, hvis det kommer frem, at de ikke må dyrke religion på arbejdspladsen.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der åbnede ramadandebatten i et indlæg i avisen BT, mener, at virksomhederne må indrette sig, som de vil, men grænsen for hende går, når de ansatte stiller særkrav.
Både Inger Støjberg og Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, frygter, at religiøst pres eller særkrav kan brede sig i danske virksomheder.
- Man må konstatere, at der desværre er en stor grad af social kontrol. Det ved vi også fra skolerne, hvor meninger om, at man skal bede og leve sit liv på en bestemt måde, har en enorm indvirkning på dem, der helt reelt set ønsker at tilpasse sig det danske samfund, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.