Der har i lang tid været styr på jordfordelingen og ekspropriationssagerne for det meste af Grenaas nye omfartsvej, men der er en enkelt strid tilbage. Det skriver TV 2 Østjylland.
Erling Kildal har haft kvæg- og mælkeproduktion i området i over 40 år. I dag har hans søn overtaget malkekøerne.
- Vi var aldrig kommet i den situation, som vi står i nu, hvis vi havde sagt ja til det beløb, som kommunen oprindeligt tilbød os, siger Erling Kildal.
- Men vi er blevet uretfærdigt behandlet, og vi vil ikke bare acceptere kommunens udlægning af sagen.
Vil have mere for jorden
Familien Kildal har forlangt 49 millioner kroner i erstatning for 59 hektar jord, alle bygningerne og tab af muligheden for at drive forretningen videre på området.
Oprindeligt har Norddjurs Kommune tilbudt 17 millioner kroner, og det er den store millionforskel, der oprindeligt var kernen i striden.
- Anden jord i området med samme status som vores jord er blevet solgt til langt højere priser end det, som vi er blevet tilbudt, siger Erling Kildal.
Ny drejning skaber usikkerhed
Sagen har dog taget en ekstra drejning, da den sidste instans, som har set på sagen - den såkaldte overtaksationskommission - har ændret på hele grundlaget.
Mens kommunen og landmanden har været enige om, at det var samtlige 59 hektar, der skulle eksproprieres, så har kommissionen ændret det til, at det kun drejer sig om det relativt lille stykke, hvor selve omfartsvejen går igennem landmandens jord.
- Norddjurs Kommune er blevet sat lidt på plads af kommissionen, siger Jens Meilvang (I), der er formand for miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune, og fortsætter:
- Men det er kommissionens ord, der er lov, så det må vi tage til efterretning.
Så mildt ser den anden part ikke på sagen, og familien Kildal blev noget overrasket, da sagen blev behandlet på et lukket byrådspunkt i maj måned.
- Da byrådet accepterede den udlægning af sagen, så var det fuldstændig katastrofalt for os, siger Rasmus Kildal, der har overtaget kvægbesætningen efter sin far.
Han mener ikke, at kommissionen kan ændre hele ekspropriationen, men at den blot skulle have set på erstatningens størrelse.
Skal betale flere millioner kroner tilbage
På trods af tvisten om erstatningens størrelse, så har familien Kildal de seneste år hele tiden handlet efter, at deres fremtid ikke lå på gården, som har været familiens i 8 generationer.
Norddjurs Kommune udbetalte 13,6 millioner kroner til Erling Kildal, da ekspropriationen trådte i kraft i 2015. Det svarer til 80 procent af den tilbudte erstatning. En stor del af de penge skal han nu betale tilbage, fordi det kun er en meget mindre del af jorden, som er eksproprieret.
Problemet er blot, at Erling Kildal har købt et nyt hus og overladt virksomheden til sin søn, og de beslutninger kan ikke bare gøres om.
- Hvor går grænsen for, hvordan man kan behandle borgere i dette land? Vi har lagt vores fremtid an på, at al jorden blev taget fra os, og lige pludselig ændrer hele grundlaget sig, siger Rasmus Kildal.
Derfor han faren nu stævnet Norddjurs Kommune og forlanger en erstatning på 5,2 millioner kroner.
Hos politikeren Jens Meilvang er der forståelse for, at familien er frustreret.
- Det er hamrende ærgerligt og synd for familien, men jeg har svært at se, hvordan vi skulle have gjort det anderledes. Når den ryger i kommissionen, så er det ude af vores hænder, siger han.
Professor: Argumenter for, at sagen kan gå om
Mens familien Kildal var overrasket over, at Overtaksationskommissionen kunne ændre størrelsen på selve ekspropriationen, så er det ikke unormalt, forklarer professor Peter Pagh fra Københavns Universitet.
- Når din jord bliver taget, skal du have det, som du er berettiget til, men heller ikke mere. Så hvis kommunen har lavet en fejl, så skal taksationsmyndighederne rette den - også selvom det betyder en ændring af arealets størrelse, siger han.
Han hverken kan eller vil afgøre, hvad vej sagen vil gå, men umiddelbart kan han godt se argumenter for, at der skal ses på sagen igen.
- Det er ikke et håbløst synspunkt, at forudsætningerne for ekspropriationen har ændret sig så markant, at det kunne være rimeligt at forsøge at få sagen til at gå om, siger han og uddyber:
- Man kan også argumentere for, at landmanden har indrettet sig så meget efter totalekspropriationen, at han stadig skal have den fulde erstatning, som han først blev tildelt. Dermed ikke sagt, at domstolene vil acceptere de argumenter.
Der er ikke fastsat en dato for retssagen endnu, men Norddjurs Kommune skal sende deres svarskrift senest 17. juli.