Nyt studie: Lave ydelser får ikke folk på kontanthjælp i job
Kontanthjælpsmodtagere får ikke arbejde af økonomiske incitamenter. Det fastslår en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.
- Vi kan se, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, siger økonom Henning Hansen fra CASA.
- Vi kan se, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, siger økonom Henning Hansen fra CASA. Foto: Bente Jæger

Der er intet, der tyder på, at lavere ydelser som indførelsen af kontanthjælpsloftet får kontanthjælpsmodtageren i arbejde. Det konkluderer et nyt studie af eksisterende analyser og undersøgelser fra bl.a. KORA, Rockwool Fondens Forskningsenhed og CASA, som analysefirmaet Tal og Analyse har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte.

Eksempelvis viser en undersøgelse fra CASA, at lidt over hver femte (21,8 pct) i en gruppe af kontanthjælpsmodtagere på nedsatte ydelser var i beskæftigelse tre år efter, at deres ydelser var sat ned, mens hver fjerde (25%) i en kontrolgruppe på normale ydelser havde fået job i løbet af samme periode. Samtidig var lidt flere fra gruppen på nedsatte ydelser stadig på kontanthjælp tre år efter, at de var blevet trukket i ydelserne i forhold til kontrolgruppen, skriver Ugebrevet A4.

- Vi kan se, at incitamenterne har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt, idet effekten kun omfatter mindre grupper. I nogle målinger er effekten endda svagt negativ. Det skyldes især, at den største gruppe af kontanthjælpsmodtagere ikke er i stand til at respondere på økonomiske incitamenter, fordi de er for svage eller syge. Kun den mindre gruppe af ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere har mulighed for at finde et job, siger økonom Henning Hansen fra CASA, der sidder i forskergruppen bag CASA-undersøgelsen,

Professor i komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet, Christian Albrekt Larsen, er ikke overrasket over rapportens konklusioner.

- Det er alment kendt blandt forskere, at det gamle kontanthjælpsloft ikke havde nogen beskæftigelseseffekt, selvom det ofte debatteres politisk. Der vil ikke være hold i at påstå, at det kun er analyser fra instanser med særlige politiske interesser, der når frem til det resultat, at der ikke kan ses en effekt, siger Christian Albrekt Larsen.

Rapporten dokumenterer, at det især er helbredsproblemer, der forhindrer folk på nedsat kontanthjælp i at arbejde.

Rådet for Socialt Udsatte har det sigte med rapporten at gennemgå det empiriske grundlag for beskæftigelsesreformer som et indspark i debatten.

- Vi vil vise, at der ikke er hold i regeringens påstande om, at nedsatte ydelser fungerer som incitamenter, der fører til, at folk kommer i job. Den tydelige effekt af de nedsatte ydelser er, at man hjælper flere og flere direkte ud i fattigdom, og de store menneskelige omkostninger ved reformerne står ikke mål med den meget beskedne beskæftigelseseffekt, som man ifølge enkelte undersøgelser kan se, siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Trods forskernes afvisning af effekterne, tror beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortsat på en positiv effekt af økonomiske incitamenter.

- Internationale studier viser, at økonomiske incitamenter generelt har en effekt. I Danmark er der i dag færre unge end tidligere på kontanthjælp. Det skyldes blandt andet, at et bredt flertal satte ydelsen ned til SU-niveau for uddannelsesparate, skriver ministeren i et mailsvar til Ugebrevet A4.

Han understreger, at regeringen senere vil indsamle data til en egentlig effektanalyse af kontanthjælpsloftet

- Når det er sagt, tør jeg altså godt vove pelsen og sige, at kontanthjælpsloftet og timekravet har fået flere væk fra offentlig forsørgelse og i job, skriver Troels Lund Poulsen og påpeger, at 25 procent flere end sidste forår arbejder ved siden af kontanthjælpen.

- Det skyldes naturligvis gode konjukturer, men jeg er ikke i tvivl om, at loftet og timekravet også spiller ind. Man indretter sig selvfølglig efter reglerne, skriver Troels Lund Poulsen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.