150.000 kunder i Nykredit Bank bliver nu ifølge Finans indlemmet i det program med kundefordele, som Nykredit har indført for at belønne kunderne for at være en del af en foreningsejet virksomhed.
Nykredit udvider nemlig i løbet af i år kundeprogrammet, som i forvejen giver kontante rabatter til kunder med realkreditlån i Totalkredit og Nykredit, til også at omfatte Nykredit Bank.
"Vores bankkunder skal mærke, hvordan det er at være kunde i en foreningsejet bank. Derfor påtænker vi at udvide kundeprogrammet," siger Anders Jensen, koncerndirektør i Nykredit, til Finans.
Udgangspunktet er, at det er bankkunder, der ejer en bolig, der skal nyde godt af kundefordelene i banken. Ifølge Finans' beregninger er der ca. 200-240 mio. kr. at forkæle bankkunderne med årligt.
Udvidelsen af kundeprogrammet kommer samtidig med, at bestyrelsen i Forenet Kredit, der er Nykredits hovedejer, anbefaler, at foreningen i år sender 2,4 mia. kr. tilbage til Nykredit som et tilskud, koncernen kan give videre til kunderne. Det er så stort et beløb, at det kan finansiere kundeprogrammerne for både i år og næste år, skriver Finans.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.