Advokat og Hærens Konstabel og Korporalforening fastholder, at veteraner i dag får flere afslag med urimelige begrundelser. Det sker selvom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu fremlægger tal, der viser, at veteraners ansøgninger om erstatning for PTSD og depression i 2016 ikke er blevet afvist hyppigere.

Det skriver Ugebrevet A4.

Fra januar til august i år har 36 procent af de veteraner, som har søgt om erstatning for en psykisk arbejdsskade, fået afslag. I 2014 og 2015 var tallet omkring 35 procent.

Det viser tal, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu lægger frem.

Læs også:

Fagforeninger: En 'tidsbank' kan formindske stress og jag

Hærens Korporalforening og advokat Mads Pramming fortalte tidligere i september, at de oplever flere afslag i veteransager med den begrundelse, at soldaterne ikke havde været i nok fare.

Dengang fik Ugebrevet A4 afslag på at se tal for afgørelser i 2016 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Men nu bliver oplysninger altså alligevel lagt frem.

Ikke ændret praksis

Ifølge Arbejdermarkedets Erhvervssikring dokumenterer tallene, at der ikke er ændret praksis:

- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke ændret praksis vedrørende veteraner og har ikke indført nye kriterier for anerkendelse. Vi har stor forståelse for, at danske soldater kan have været udsat for helt særlige belastninger under deres udsendelse, skriver direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Anne Kristine Axelsson i en mail.

Læs også:

Psykolog efter sigtelse af krigsveteran: Ubehandlet PTSD kan få alvorlige konsekvenser

I september fortalte Mads Pramming, som repræsenterer mange veteraner, at langt størstedelen for øjeblikket får afslag. Det er stadig hans opfattelse:

- Jeg er ked af, at vi skal slås om de her tal. Vores oplevelse er, at det normale er at få afslag. Der må være sket noget et eller andet sted, siger han.

Ikke nok i fare

Mads Pramming peger på, at det tidligere var sjældent at afvise sager på grund af, at soldater ikke havde været i fare nok. Nu dukker begrundelsen hyppigt op.

- Det er krænkende for mine klienter. Faktum er ud fra de sager, som jeg har siddet med, at afslag har været billedet de seneste tre måneder.

Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) fortæller også, at flere sager i dag sendes til hjørne, fordi soldaterne ikke har været i tilstrækkelig fare.

Læs også:

Soldaterformand: Vi svigter psykisk syge krigsveteraner

Alting er ikke i den skønneste orden bare fordi der bliver anerkendes lige så mange sager som tidligere, mener Åse Lindeman, der er specialkonsulent i HKKF.

- Der er ingen, der siger, at det netop er én ud af tre sager, der skal afvises. Det afhænger af, hvordan sagerne er. Nogle år skulle der måske anerkendes 90 procent og andre år 40 procent, siger hun til Ugebrevet A4.

Det vigtigste er begrundelsen

Hun peger på, at det vigtigste er at kigge på, om begrundelserne for afslagene er i orden.

Læs også:

Regeringen vil hjælpe udsatte veteraner i arbejde - belønner virksomheder, der hyrer

- Her er der flyttet fokus, så flere afvisninger handler om farlighed. Det er ikke nok, at man kunne være blevet skudt. Hvis man ikke ér blevet skudt, får man at vide, at det ikke var farligt. Det er en absurd udvikling, siger hun.

En foreløbig opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at sager, som er anmeldt i 2015, bliver afvist i langt højere grad end sager, der blev anmeldt i årene til og med 2014.

Blandt sagerne, der er anmeldt til og med 2014 blev omkring 35 procent afvist. Men for de sager, der blev anmeldt i 2015 drejer det sig om hele 52 procent.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mener dog, at det er alt for tidligt at sige noget om tendenser i sagerne fra sidste år, fordi mere end halvdelen endnu ikke er afsluttet.

Dermed er det endnu for tidligt at sige, om sagerne kan sammenlignes med de tidligere sager. Men advokat Mads Pramming er dog ikke i tvivl om, at de nyeste tal viser en ændring i praksis hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

- Tallene viser klart, at flere sager afvises, siger han.

Ifølge Mads Pramming har sagerne anmeldt i 2015 den samme tyngde som tidligere sager, skriver Ugebrevet A4.

Læs også:

745.000 offentligt ansatte havnet i usikkerhed: Lønkamp lammet