De nye studenter er blevet mere kræsne end tidligere og stiller større krav til de lastbiler, der skal køre dem rundt.
Det mærker man blandt andet hos Dansk Studenterkørsel med hovedkvarter i Østbirk.
Ejeren Christian Lykke siger, at en lastbil med et par træbænke på ladet ikke længere er nok for studenterne.
- Vi opgraderer vores vognpark kraftigt. Vi tilbyder i dag vogne med polstrede bænke. Der er køleskab ombord, kæmpe anlæg og specialsyede presenninger. Så der mangler ikke noget til vores studenter, når de træder op i vores lad.
Der er dog stadig mange studenter, der fokuserer på prisen.
- Og så er der mange, der fokuserer på komfort og siger: Vi kigger stort på prisen - vi skal have det bedste, der findes på markedet, siger Christian Lykke til DR Østjylland.
- Vi oplever meget tit, at der ikke bliver sparet på noget på denne dag. Det er én gang i livet, man får den her mulighed. Den skal have fuld skrue - og det får den altså også, siger han.
Det koster fra 10.000 kroner og opefter at leje en lastbil til en studentertur.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.