Der er løbende og akut brug for arbejdskraft på Læsø.
Derfor ser kommunen sig nødsaget til blandt andet at indrette et pendlerhus med foreløbig fire indflytningsklare småboliger med køkken og bad, der kan lejes for rimelige penge.
- Hvis ikke vi kan lokke dem til at bo herovre, så er vi nødt til at skaffe en midlertidig bolig til dem, siger Læsø's borgmester, Karsten Nielsen, til DR P4 Nordjylland.
For der er hårdt brug for arbejdskraft på flere områder på øen, forklarer han.
- Vi mangler håndværkere i alle afskygninger, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, sygeplejersker. Det er en kæmpe mangelvare herovre.
Initiativet er helt rigtigt, siger Flemming Søborg, chef for Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn, der bistår Læsø med at skaffe arbejdskraft.
- For så kan folk udefra også prøve at bo på øen, Hvis Læsø griber det rigtigt an, så tror jeg, det lykkes at rekruttere noget af den arbejdskraft, de gerne vil have.
Læsø bliver samtidig et mere og mere populært rejsemål i takt med, at færgeprisen falder markant udenfor højsæsonen
Og det er også en udfordring for os, siger Karsten Nielsen:
- Det er selvfølgelig et luksusproblem men alligevel et stort problem for dem, der ikke kan skaffe løs arbejdskraft nok uden for sæsonen. Om sommeren er problemet knap så stort, fordi der kommer mange unge herover for at tage et sommerferie-job.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.