Flere kommuner har oprettet forsøgsordninger, der skal få flere elever til at vælge erhvervsuddannelse i stedet for gymnasium.
I Gladsaxe har elever fra hele kommunen haft mulighed for at følge en særlig erhvervsklasse fra 8. klasse, og resultaterne er gode: Mere end halvdelen valgte en erhvervsuddannelse.
Det skriver Ugebrevet A4.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på, hvordan man kan få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Og udvalget er blevet bedt om specifikt at se på erfaringerne fra Gladsaxe.
- Når vi har bedt ekspertudvalget om at se på forsøget, så er det for at få det sat ind i en bredere sammenhæng end kun Gladsaxe Kommune - der er ingen grund til, at de gode forsøg, der kører, skal afvikles, hvis vi senere gerne vil udbrede dem til at være mere landsdækkende, siger Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4 med henvisning til, at kommunen nu har fået grønt lys til at køre videre med erhvervsklassen, der var en del af frikommuneforsøget.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal tænke udskolingen på en anden måde, både hvis vi skal have flere til at tage en erhvervsuddannelse, men mest af alt, hvis vi skal have flere unge til at bibeholde glimtet i øjet og lysten til at lære, siger hun.
Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhversråd viste tidligere i år, at Danmark risikerer at mangle 70.000 faglærte i 2025.
Også andre kommuner har lavet forsøg, der minder om det i Gladsaxe. På Bornholm har øens fire skoler siden 2010 haft en erhvervsklasse for skoletrætte elever. Og i Esbjerg tilbyder et såkaldt brobygningscenter forløb for elever ned til 8. klasse, som er ved at miste motivationen og lærer bedst gennem praktiske opgaver.
Datagrundlaget i Gladsaxe er småt men lovende: Første år var 13 elever igennem forsøget. De ni af dem gik direkte videre på en erhvervsuddannelse, mens én mere fulgte efter 10. klasse. Efter et år på erhvervsuddannelsen er kun én droppet ud. På 2. årgang var det ni ud af 17 elever, der fortsatte på en erhvervsuddannelse, mens tre gik videre i et erhvervsrettet tilbud i 10. klasse.
Til sammenligning var der i de to år i hele Gladsaxe Kommune henholdsvis 5,7 og 3,8 procent af de unge der valgte en erhvervsuddannelse.
Ifølge skoleleder Carsten Bott på Grønnmose Skole i Gladsaxe forsøger skolen at skabe sammenhæng mellem boglige fag og praktisk arbejde og give eleverne en idé om, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse.
- Vi kunne jo se, at der var nogle myter blandt både elever og forældre. Blandt andet var antagelsen, at det ikke krævede noget synderligt, og at man ikke behøvede nogle særlige boglige kundskaber på erhvervsuddannelserne, forklarer Carsten Bott.