Københavnerne klager som aldrig før. Og klagerne gælder især støj, viser en ny opgørelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Det skriver Berlingske.
Mens kommunen modtog 982 klager i 2011, modtog den 2.005 klager i 2015, og indtil videre er der modtaget 1.350 klager i 2016. Der bliver imidlertid kun registreret én klage per virksomhed, selv om flere borgere klager over det samme, så det faktiske klageantal vil være markant højere.
Omkring 85 pct. af alle klager er støjklager møntet på det københavnske natteliv, byens stadig flere udeserveringer og kommunens byggerier.
Miljøinspektør i forvaltningen Carsten Rosenørn-Due har behandlet københavnernes klager de seneste 20 år, og ifølge ham har den voksende klagekultur tre forklaringer.
For det første er der kommet flere tilbud og mere leben i København i takt med, at man politisk har prioriteret en pulserende storby med plads til liv og fest.
For det andet er klagemulighederne blevet flere og mere tilgængelige, og for det tredje har København fået en ny type borger, som måske nok værdsætter byens mange muligheder, men som samtidig insisterer på sin nattesøvn.
"Københavns nye borgere har nogle andre forestillinger om livskvalitet og reagerer hurtigere på gener end tidligere. Når man flytter ind i en lejlighed med en tårnhøj husleje, finder man sig ikke i, at man ikke kan sove," siger Carsten Rosenørn-Due til Berlingske.
Retningslinjerne for støj, støv og lugt er klare, og måleapparater afgør, om en virksomhed skal have en indskærpelse eller en bøde, ligesom lukninger kan komme på tale, hvis reglerne gentagne gange overtrædes.
"Men grænseværdier for støj betyder ikke, at der skal være stille. Tværtimod. Værdierne betyder rent faktisk, at man må støje, og at København ikke skal være en lydløs by," siger Carsten Rosenørn-Due til Berlingske.