Halvdelen af alle arbejdsulykker, der i 2016 blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ryger under bagatelgrænsen og bliver ikke anerkendt som arbejdsskader.
Anerkendelsesprocenten er styrtdykket siden Ankestyrelsen indførte bagatelgrænsen i 2013 på baggrund af en dom i Højesteret, viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det skriver Ugebrevet A4 fredag.
- Tidligere anerkendte vi for eksempel en skolelærer, der blev sparket af en elev, selvom der ikke var varige følger af skaden. Det ville vi afvise i dag. Det kan godt være ubehageligt, men hvis det går over af sig selv, kan det ikke længere anerkendes som en arbejdsskade, siger afdelingschef i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings center for ulykker, Birgitte Kamstrup.
Efter dommen kom Ankestyrelsen i 2014 og 2015 med nye principafgørelse, som definerer minimumskravene til skaden.
- Ankestyrelsen har vurderet, at der med dommen er fastlagt en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Det bliver med andre ord ikke anerkendt som en arbejdsulykke, hvis den sikrede har fået bagatelagtige skader, forklarer ankechef i Ankestyrlsen Lone Strömgren i en mail til Ugebrevet A4.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring understreger, at der ikke er nogen, der går glip af erstatning som følge af dommen, og at dommen ikke har nogen indflydelse på, om man har ret til at få dækket behandlingsudgifter eller ej. Men i praksis oplevede fx lærerne tidligere, at arbejdsgiverne stort set altid dækkede behandlingsudgifter, fordi skolen gik ud fra, at ulykken ville blive anerkendt som en arbejdsskade, uden at vurdere, om behandlingen var relevant eller ej.
Om en arbejdsulykke er over eller under bagatelgrænsen afhænger af, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at skaden går over af sig selv eller ej. Det er derfor blevet meget svært at få anerkendt psykiske skader, der opstår som reaktion på voldelige overfald på jobbet.
Det er går især sundhedspersonale, pædagoger og lærere, som er i tæt kontakt med sårbare borgere. Soldater og politibetjente, der er i farlige situationer i kraft af deres arbejde. Og bankassistenter, der bliver udsat for røverier. De er brancher, hvor der sker fleste psykiske arbejdsulykker, der samtidig har sværest ved at få ulykkerne anerkendt som arbejdsskader.
FOA ser det som et stort problem, at så mange sosu'erne får at vide, at de fysiske og psykiske skader, de får på jobbet, ikke er arbejdsskader.
- Det påvirker vores medlemmer enormt meget psykisk, når de ikke får deres arbejdsulykker anerkendt. Der burde slet ikke være en bagatelgrænse, for dermed siger man jo, at det er almindeligt og helt i orden at komme lidt til skade på jobbet, siger forbundssekretær i FOA Jens Nielsen.
Det var ellers meningen, at det skulle blive lettere at få anerkendt en arbejdsskade. Det var intentionen med den arbejdsskadereform, som et bredt politisk flertal vedtog i 2003. Anerkendelsesprocenten kom da også helt op omkring 80 i de efterfølgende år. Nu vil Socialdemokratiet have undersøgt, om udviklingen flugter med hensigten med reformen.
- Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi tænker og håndterer det psykiske arbejdsmiljø. Både hvordan vi afhjælper problemerne, og hvordan vi tolker skaderne og efterfølgende give erstatninger, siger det socialdemokratiske medlem af beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen.