- Discountsektoren er vokset, fordi dagligvarehandlen har opdraget danskerne til, at det er ligegyldigt, hvad du spiser og køber, bare det er billigt.
Sådan lyder den hårde dom fra dagligvarehandlens største aktør lige nu, Coop, skriver Berlingske Business lørdag.
Administrerende direktør Peter Høgsted har siden sin entre på det danske dagligvaremarked i 2013 med provokerende attitude forsøgt at skubbe til en branche, som dels er størrelsesmæssigt stillestående med en omsætning på cirka 100 milliarder, dels har discountkæder som absolut favorit blandt forbrugerne.
Heller ikke fordelingen af markedsandele har rykket sig meget over de seneste ti år.
En omfattende analyse fra Retail Institute Scandinavia viser dagligvarehandlens udvikling fra 2005 til 2015, og hvis holdningen er, at discount er kedeligt, kan man godt forstå, Coop-direktøren har lyst til at ruske op i branchen.
Ifølge analysen har både Dansk Supermarked, Coop, Dagrofa og Rema 1000 bidraget til flere discountbutikker over de seneste 10 år med 87 flere Netto-butikker, 114 flere Fakta-butikker, 139 flere Rema 1000-butikker og en ny spiller fra Dagrofa med Kiwi, som har åbnet 103 butikker siden lanceringen i 2008.
"Discount er ikke kedeligt"
Rema 1000 har i hele perioden haft en vækst på omsætningen på hele 261 procent fra 2,96 millioner kroner til 10,68 millioner. Hos Rema 1000 tager administrerende direktør Henrik Burkal ikke overraskende et andet standpunkt end Peter Høgsted. Han synes, discount er alt andet end kedeligt.
- Klassisk spørger man tit, om man skal have discount eller kvalitet. I min verden er det et spørgsmål, der hører fortiden til, siger Henrik Burkal til Berlingske og forklarer:
- Før var discount synonymt med lave priser, men til gengæld dårligt udvalg og rodede butikker. Når vi taler om discount i Rema 1000, taler vi om at sælge kvalitet omkostningseffektivt.
Små købmænd hårdt ramt
Dagrofa har med Kiwi-konceptet rettet op på en noget skræntende forretning med store udfordringer baseret på en købmandssektor, der ikke tilpassede sig markedet i tide. Ifølge koncernchef Per Thau tabte Dagrofa fra 2009 til 2013 en milliard kroner om året, indtil skuden er blevet vendt til vækst i 2015.
- Vi har ramt bunden, og nu er vi på vej opad. Det er, fordi vi tager hårdt fat i at skabe de gode, stærke koncepter, der kan levere de bedste fødevareoplevelser tæt på kunderne, og så har vi moderniseret og bygget nye butikker, siger Per Thau, som erkender, at de små købmænd har været hårdt ramt af discountkædernes fremmarch.
- Der er selvfølgelig nogle af dem, der er strukturelt udfordret. Hvis man ligger et sted med en butik, hvor det vælter ned med discountbutikker, så er det svært at drive en lokal butik. Omvendt ligger vi rigtig mange steder rundt omkring i lokalsamfundene og har dygtige købmænd med gode butikker, som klarer sig rigtig godt, siger han.
Modsat Peter Høgsted mener Per Thau ikke, at potentialet i dagligvarebranchen ligger i en udvidelse af markedet - han går ligesom Henrik Burkal efter at tage markedsandele fra konkurrenterne.
- Jeg tror ikke på, at Dagrofa kommer til at vinde ved, at markedet udvides. Jeg tror, vi skal tage markedsandele fra vores konkurrenter, og det arbejder vi benhårdt på, siger Per Thau.
De store søger nye veje
Mens markedets mindre aktører kæmper mod hinanden om markedsandele, søger giganterne andre veje og nye muligheder. Peter Høgsted forsøger med Coop at udvide markedet ved at præge forbrugerne til at bruge en større del af deres husholdning på bedre fødevarer, ligesom han senest har lanceret et nyt tiltag, der skal tage markedsandele fra take-away-udbydere.
- Det er faktuelt, at der de seneste 10-15 år har været fokus på opførelsen af flere kvadratmeter, specielt i discountformatet, som jo er mindre butikker med et relativt standardiseret sortiment. Det er lidt for kedeligt og lidt for fantasiløst, siger Peter Høgsted, som med sin strategi "madmanifest" blandt andet har givet mere hyldeplads til flere nye varer fra mindre leverandører i Coops kæder.
Han erkender, at de fundamentale forandringer, han forsøger at skabe, ikke sker over natten.
- Vi skal prøve at redefinere os selv fra den måde, vi traditionelt har set på markedet på, hvor det har handlet om at kapre markedsandele fra hinanden i et statisk marked. Det er ikke særlig spændende. I stedet for at have det branchefokus tror vi på, at vi sammen skal have markedet til at vokse fra en statisk situation i 20 år. Det er den måde, at vi ser på vækst på, siger Høgsted.
Jagter vækst uden for landets grænser
Hos Dansk Supermarked jagter koncernchef Per Bank markedsandele uden for Danmarks grænser, hvor Netto-kæden slår sine folder i blandt andet Polen og Storbritannien. Særligt det britiske marked har Per Bank udset som en potentiel guldgrube for Netto og Dansk Supermarked.
Det var ikke muligt at komme i telefonisk kontakt med Per Bank, da han var optaget af bestyrelsesmøde i netop Netto UK, men koncernchefen gav lyd fra sig via mail.
"For Dansk Supermarked Group ligger vækstmulighederne primært uden for Danmarks grænser. Dog vil der også på det danske marked blive investeret milliarder de kommende år, og som den finansielt stærkeste virksomhed vil vi også fremover være dem, der udvikler det hjemlige marked," skriver Per Bank og konstaterer, at udviklingsmulighederne er begrænset.
"Her i landet ligger den beskedne vækst inden for de tre områder; discount, convenience og online, og som vores investeringer afspejler, så er det naturligvis her, vi fokuserer vores kræfter."
Det samlede antal dagligvarebutikker i Danmark lå i 2015 på 2.928 mod 3.260 for ti år siden. Dansk Supermarked og Coop er markedets absolut største aktører med en omsætning på henholdsvis 57 milliarder kroner og knap 45 milliarder kroner.