Den ene af de to uniformerede betjente, der stod vagt ved Krudttønden, da den blev angrebet, havde imod politiets regler ikke været på skydebane i over seks måneder.
Da Omar El-Hussein angreb Krudttønden i februar sidste år, nåede han at affyre 28 skud med sin M95-riffel. En dansk og en svensk livvagt, som stod i foyeren, fik tilsammen skudt 21 skud tilbage imod gerningsmanden.
Men ingen af de to uniformerede betjente fra Københavns Politi nåede at affyre deres våben mod gerningsmanden. Den ene af dem havde ikke været på skydebane i næsten otte måneder, viser en aktindsigt, som TV 2 har fået. Ifølge politiets regler skal man være på skydebane hvert halve år.
Sådan en regel er vigtig at overholde, fortæller tidligere jægersoldat og forfatter Thomas Rathsack.
- Når man udstyrer politifolk, og mennesker generelt, med våben er det ekstremt vigtigt, at man giver dem den fornødne uddannelse. Den fornødne træning og håndtering af deres våben, og ikke mindst håndtering af de stressfyldte situationer, de vil komme i, når det går galt. OG det gør man altså ikke ved at gå ud på skydebanen og affyre 50 skud en gang om året, siger Thomas Rathsack.
Angrebet på Krudttønden fandt sted lidt over en måned efter angrebet på Charlie Hebdo. I den forbindelse havde PET advaret om øget risiko for personer, som kunne opfattes "som krænkere af islam". Den svenske tegner Lars Vilks, der skulle holde oplæg til arrangementet på Krudttønden, havde netop tegnet profeten Muhammed. Rigspolitiet havde også hævet det generelle beredskabsniveau til let forhøjet beredskab.
Et øjenvidne, der stod inde i foyeren med politiet, fik dog ikke indtrykket af, at de danske betjente tog situationen specielt alvorligt:
- Der er en ekstrem afslappet stemning. Det er ikke mit billede af politiet på arbejde i sådan en situation, hvis der var et eller andet, der kunne ske, fortæller Jesper Frimand Christensen, der var bartender på krudttønden den dag.
Han beskriver, hvordan de svenske livvagter virkede mere på vagt, og hvordan de danske uniformerede betjente sad med ryggen til indgangen og spiste frokost og drak kaffe, da Krudttønden blev angrebet.
Efter skyderiet lægger Jesper Frimand Christensen mærke til, at den kvindelige betjent tager sin skudsikre vest på.
Både hun og hendes kollega fra Københavns Politi var blevet færdiguddannede fire måneder før. Det var også derfor, at den kvindelige betjent ikke var blevet tilbudt at komme med til efterårsskydning i sin nye afdeling, "da der ikke var flere pladser", skriver politiet i aktindsigten.
Ifølge Thomas Rathsack betyder erfaring dog også en hel del i den slags situationer:
- Erfaring er altid godt. Folk som kender deres metier. Det er klart, de er mere kompetente end folk, der har mindre erfaring. Længere er den såmænd ikke, og det tror jeg også, at politiet er udmærket klar over, siger Thomas Rathsack.
Københavns Politi skriver i et skriftligt svar, at betjentenes erfaring ingen indflydelse har på opgavefordeling til almindeligt politiarbejde. Politiet skriver i øvrigt, at man arbejder på nye regler, hvor at betjente må gå i op til ti måneder uden at få skydetræning.